Remote Jobs RockRemote Jobs Rock

Erhvervskundechef

🕒 yesterday
ErhvervsrådgivningSMV-kunderPorteføljestyringOpsøgende Salg
Apply Now

📜 Description

  • Eje og udvikle en portefølje af SMV-kunder og være deres finansielle sparringspartner.
  • Drive opsøgende salg, skabe nye kunderelationer og lukke aftaler i dit område.
  • Rådgive om finansiering, kredit, betalinger og daglig bankforretning.
  • Udarbejde stærke kundesager og samarbejde med specialister for at finde løsninger.
  • Analysere kundernes forretning og rådgive med fokus på deres økonomiske resultater.

🛠️ Requirements

  • Minimum 5 års erfaring med erhvervskunder fra et pengeinstitut eller en beslægtet rolle med virksomheders økonomi og finansiering.
  • Evne til at læse regnskaber, vurdere risiko og forstå forretningen bag tallene.
  • Stærke relations- og opsøgende salgsevner.
  • Selvkørende med evne til at planlægge egen hverdag, tage ansvar og eksekvere.

✨ Benefits

  • Ejerskab over egen kundeportefølje og direkte adgang til beslutningstagere.
  • Frihed til at planlægge egen hverdag.
  • Konkurrencedygtig løn.
  • Pension.
  • Sundhedsforsikring.
  • 6 ugers ferie.
  • Torsdagsbar og månedlige sociale events.
Full job description

Er du vores nye Erhvervskundechef? Sæt din erfaring i spil og find løsninger, hvor andre melder pas

Er du en erfaren erhvervsrådgiver, der hellere vil finde løsningen end forklare kunden, hvorfor det ikke kan lade sig gøre? Drømmer du om at eje din egen portefølje fuldt ud – uden tunge processer og lange beslutningsveje mellem dig og kunden?

Hos kompasbank gør vi tingene anderledes. 25 millioner europæiske SMV'er er underservicede af traditionelle banker, der er for langsomme til at følge med. Det har vi bygget en helt ny bank for at lave om på – og efterspørgslen fra SMV'erne er større, end vi kan følge med til. Derfor leder vi efter en erfaren erhvervskundechef, der vil tættere på kunden og have mandatet til at handle.

Du kender erhvervskunden og forstår en virksomheds økonomi – fra finansiering til betalinger og daglig drift. Hos os får du friheden til at bruge det fuldt ud – og en bank i ryggen, der svarer hurtigt og tager sig tid til at finde en løsning, dér hvor andre giver et hurtigt nej.

Hvad bliver din rolle?

Som udkørende erhvervskundechef har du base på din egen hjemadresse og bruger din energi ude hos virksomhederne. Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Eje og udvikle din portefølje: Du driver dine egne kunderelationer og bliver SMV'ernes foretrukne finansielle sparringspartner – på tværs af både finansiering og den daglige bankforretning.
  • Drive opsøgende salg: Du spotter mulighederne, åbner dørene og lukker aftalerne – og vækster forretningen i dit område. Du står ikke alene med det kolde rør: Vores presales og mødebooking hjælper med at fylde din kalender, så du kan bruge din tid hos kunderne.
  • Dække kundens fulde behov: Fra finansiering og kredit til betalinger og daglig bankforretning. Du bygger stærke sager og trækker på vores specialister, så kunden får et svar hurtigt.
  • Være kundens betroede rådgiver: Du forstår forretningen bag tallene og rådgiver, så det rykker noget på kundens bundlinje.


Hvem er du?

Du genkender højst sandsynligt dig selv i følgende:

  • Erfaren inden for erhverv: Du har minimum 5 års erfaring med erhvervskunder fra et pengeinstitut – eller en tæt beslægtet rolle, hvor du har arbejdet indgående med virksomheders økonomi, finansiering og daglige bankforretning (fx finansiering, leasing, revision eller som økonomiansvarlig).
  • Stærk på forretning og tal: Du kan læse et regnskab, vurdere en risiko og se forretningen bag tallene.
  • Relationsstærk og opsøgende: Du bygger tillid hurtigt, trives med din egen portefølje og får energi af at skabe nye relationer.
  • Selvkørende: Du planlægger din egen hverdag, tager ansvar og har drivet til at eksekvere uden at vente på at blive sat i gang.
  • Geografi: Hvor i landet du bor, er ikke afgørende. Du arbejder udkørende fra din egen adresse – om du så sidder i Aarhus, København, Odense, Aalborg eller et helt femte sted.



Hvorfor skal du vælge kompasbank?

  • Mandat og indflydelse: Du får ejerskab over din portefølje og en direkte linje til beslutningerne – ingen lange kommandoveje.
  • Fart, når det gælder: Moderne systemer og korte beslutningsveje betyder, at du kan handle hurtigt og give kunden et svar, mens muligheden stadig er der – ikke uger senere.
  • Rum til at finde løsninger: Og når sagen er svær, kigger vi grundigere efter en vej, dér hvor en traditionel bank stopper ved et nej.
  • Frihed og fleksibilitet: Du planlægger din egen hverdag med base på din hjemadresse.
  • Stærk kultur: Over 60 dygtige, ambitiøse og rare kolleger, høj energi, torsdagsbar og månedlige sociale events.
  • Attraktive vilkår: konkurrencedygtig løn, pension, sundhedsforsikring og 6 ugers ferie.


Om kompasbank

kompasbank er sat i verden for at forløse SMV'ernes potentiale. Vi er en digital, teknologidrevet erhvervsbank uden det klassiske bankbureaukrati – bygget til at fjerne det, der står mellem SMV'ernes ambitioner og deres vækst. Med fuld EU-banklicens, moderne systemer og en reel forståelse for forretningen handler vi hurtigt og finder løsninger, dér hvor traditionelle banker ofte må melde pas.

Siden lanceringen i august 2021 har vi ekspanderet i Danmark, Tyskland og Spanien. Vores vision er at bygge Europas beslutsomme bank for SMV'er – én, der forstår forretningen, tror på den og bakker den op.

Er du klar til at tage springet?

Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende dit CV og en kort, skarp ansøgning. Fortæl os, hvad du vil kunne skabe med den rette bank i ryggen.

Har du spørgsmål til rollen? Ring eller skriv direkte til:

Jeppe Baatrup, Erhvervschef – 61682817

NielsenIQ

US Renewal Lead

🕒 yesterday
NielsenIQ👥 10,000+ employees🏢 Computer Software

Develop commercial strategies and negotiate contract renewals for US manufacturing clients, partnering across teams to shape pricing, terms, and solutions that retain and grow key accounts.

Commercial StrategyContract RenewalsCommercial NegotiationsPricing Strategy
Harper

Enterprise Account Manager

🕒 yesterday
Harper👥 11 - 50 employees🏢 Computer Software

Own retention and growth for strategic enterprise accounts, managing renewals and expansions while coordinating internal and external teams to ensure customer success.

Account ManagementProject ManagementB2B SoftwareCustomer Relationship Management
NVIDIAExternalCareerSite

Enterprise Sales Account Manager – HCLS DACH

🕒 yesterday
NVIDIAExternalCareerSite👥 10,000+ employees🏢 Computer Hardware

Grow NVIDIA’s healthcare and life sciences business by building revenue strategy, developing industry-specific solutions and partnerships, and leading sales execution across pharma, biotech, and genomics.

Enterprise SalesBusiness DevelopmentRevenue StrategyPharmaceutical Industry
Stäubli

FCS Key Account Manager - Data Centers

🕒 2 days ago
Stäubli👥 1001 - 5000 employees🏢 Industrial Automation

Manage strategic data center accounts by building long-term customer relationships, developing growth strategies, coordinating technical support, and identifying opportunities for Stäubli’s data center product portfolio.

Key Account ManagementTechnical SalesData CentersThermal Management

Trusted by Remote Workers